I skyggen af palmetræet
Patina

VELKOMMEN

VIVAbestår af 4 markante danske musikere som har fordybet sig i den livsglade og følelsesladet latinamerikanske musik. Vi er kendt for at spille intimt samt sætte godt gang i festen!Vi har i to årtier fordybet os i den ældre cubanske og puertorikanske musik, der sprudler af livsglæde, dejlige melodier og særdeles gode rytmer. Vi appellerer til godtfolk i alle aldre. Vi spiller hyppigt til fester, bryllupper, festivaler, m.m. -for ikke at nævne de mange hundrede børnekoncerter. Niclas Knudsen er også en meget kendt jazz-guitarist, Jesper har spillet med Gone Fishin', Maria Montel, Nik og Jay m.fl. men her i VIVAdyrker vi vores fælles passion for rytmer som Salsa, Bolero, Cha Cha, Bomba, m.m. leveret med musikalsk overskud, humor og liv til glæde for de fleste. Vi spiller også numre de fleste danskere kender, der er numre på dansk og der er traditionelle latinslagere, de fleste kan nynne med på. Så god fornøjelse, hvadenten du ønsker en koncert for voksne eller børn!!

Oplev en stemningsfuld, uformel og intim koncert. Dans, syng med eller lyt og nyd!!

Hvis du ønsker at booke VIVA kan du ringe på 31 53 34 41 eller send en mail til jesper@vivamusic.dk

VIVA består af:

Jeanette Arp


Jeanette Arp: Vokal, Maracas og Guiro

Jeanette er bandets forsanger. Med hendes stemme og udstråling har VIVA et sikkert hit på scenen. Begyndte at synge i teenageårene, blev hurtigt forelsket i latinmusikken. Blev i 1989 inviteret som forsanger med orkestret Batá på en lang turné i Spanien. Det var starten på min lange karriere som Salsa, Son og Bolero sangerinde og begyndelsen på en livslang passion. Har studeret musik og dans i Cuba og Chile, har også rødder i dansen og står for danseundervisningen når dette ønskes i forbindelse med en koncert. Se mere på: www.arp-art.dk 




Niclas Knudsen

Niclas Knudsen: Trés

Niclas Knudsen har bevæget sig indenfor stort set alle genrer, siden sin start som professionel musiker i 1992. Han har indspillet CD´er med mange af jazzens tunge drenge, blandt andre David Liebman (medlem af Miles Davis gruppe i 70'erne), Ray Anderson, John Tchicai og Adam Nussbaum (tidligere medlem af John Scofields band). Endvidere modtog han en Grammy for sin medvirken på Hans Ulrik´s "Jazz and Mambo" i 1999 og vandt 1. præmien ved Gexto Jazz Competition i Spanien både i 1996 med bandet 'Science Fiction Quartet', og i 1999 med bandet 'Out To Lunch'. I 1998 modtog han den prestigefyldte 'Rolands Musikpris' og har høstet stor ros hos anmelderne med sine to solo-CD´er "Human Beat Boxer" og "Human Beat Boxer - Second Stroke". Han har derudover været med til at indspille og arrangere rockbandet Vildnis' anmelderroste debut-cd, og spiller med på det nye Cd-udspil fra den danske troubadour Rasmus Nøhr. Desuden spiller han en stor rolle i den københavnske worldmusic scene, idet han spiller med adskillige cubanske orkestre, medvirker på Mohan Veena (indisk guitar) ved de årlige indiske møder i Luftkastellet og spiller Balkan-musik med bandet Fra De Varme Lande.

Martin Krogh

Martin Krogh: Bas og kor

Martin har spillet bas siden han var dreng og er en integreret del af det danske salsa og world miljø. Han har spillet med gud og hvermand i denne genre. I VIVA spiller Martin på sin halvakustiske kontrabas. Et lillle mesterværk som Martin kunne bygge selv. Han er også uddannet møbelsnedker. Foruden VIVA kan Martin bl. a. høres med Fatma Zidan, Alex Mendez og Tobias Trier.




Jesper Nørløv Arnholtz

Jesper Nørløv Arnholtz: Congas, Percussion og kor

Jesper startede med at spille Congas og percussion som 17-årig og blev hurtigt involveret i det danske musik- miljø. Jesper er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i 1993 og har spillet professionelt siden da. Jesper er desuden VIVAS webmaster. Jesper har spillet med: 
Gonefishin' 
Me She & Her 
Maria Montell 
Nik og Jay 
Daniel m.fl

Jesper spiller pt foruden VIVA med: 
Salsa Loca 
Nightfever 
The Original Danish Polclaypso Orchestra

Emilio Ulisses Arp

Ofte træder vi op med en femte mand: Emilio Arp, vokal og perc. - et nyt stjernefrø. Og til tider krydrer vi koncerten med en blæser eller en timbales spiller - alt efter forholdene. 

Emilio Ulisses Labarca Arp: Kor, vokal, maracs og guiro

Emilio er det nye stjerneskud på den danske salsahimmel. Han synger som en drøm og spreder glæde omkring sig med sit dejlige væsen. Emilio har fået musikken ind fra barnsben og har en stor glæde ved musik, der kan høres og mærkes og som kanaliseres ud i bands som SADEFIRI og Son Puntillas foruden VIVA

Udover musikken er Emilio gymnasielærer med speciale i Spansk og idræt.

Se vores præsentationsside